Gå til hoved-indhold

Analyse af Trafik Officials opgaver!

02.07.2025
  • 1 af 1

I vinteren 2023/2024 gennemførte Danmarks Idræts Forbund (DIF) en analyse af det at være og agere som Trafik Official for at få lidt mere specifik viden om, hvorfor man vælger at uddanne sig til og løse opgaver som Trafik Official og hvilke fokuspunkter der gør, at man finder det både lærerigt og spændende at bruge mange timer på en landevej eller i et lyskryds og færdselsregulere.

For at se resultaterne fra analysen kan du klikke her!

Der er mange interessante informationer vi som forbund (Danmarks Cykle Union og Triatlon Danmark) kan trække ud af analysen, hvilket gør at vi i højere grad kan fokusere vores projekt i den rigtige retning. Der er dog også fokusområder som i analysen vurderes at have meget lav betydning (f.eks. niveauet for omkostningsgodtgørelse ved en opgave), hvor vi dog hører andet når vi taler med Trafik Officials ude til arrangementer. 

Derfor er det også planen at vi i vinteren 2025/2026 udarbejder endnu en analyse som udvælger færre fokusområder men øget fokus på at grave lidt dybere i disse. Det glæder vi os til at præsentere Jer for på et senere tidspunkt. 

Tilbage