Gå til hoved-indhold

"Anbefal en ven" kampagne

17.12.2025

    Kære Trafik Officials,

    Det er almindelig kendt, at der er mange opgaver og for få hænder til at løse dem i "Trafik Official sporten". Det vil vi i TrafikOfficial.dk projektet rigtig gerne se om vi kan ændre på ved at igangsætte forskellige kampagner med fokus på rekruttering af flere hænder samt aktivering af uddannede Trafik Officials som pt. er ikke-aktive.

    For at gøre det attraktivt at være Trafik Official vil vi starte med en "anbefal en ven" kampagne, hvor du som igangværende Trafik Official blot skal række ud i dit netværk og invitere en eller flere til at tage uddannelsen som Trafik Official. Når den anbefalede ven så har:

    • gennemført Trafik Official uddannelsen
    • taget Førstehjælpskursus
    • registreret sig i Trafik Official databasen
    • taget sin første opgave

    Så udløser det et gavekort på 200 kr. til en selvvalgt forretning / webshop (hvor gavekortet kan købes online) til dig der har anbefalet. Der er ingen restriktioner ift. hvor mange du kan anbefale og ej heller hvor din ven skal være bosat. 

    De næste Trafik Official kurser bliver afholdt:

    • Viborg den 23.-24. januar 2026
    • Herning den 30.-31. januar 2026
    • Fredericia den 6.-7. februar 2026
    • Hillerød/Brøndby den 27.-28. marts 2026

    Der kommer flere TO kurser i kalenderen løbende.

    OBS! Hvis du ikke lige ved hvordan du skal række ud i dit netværk, så anbefaler vi at du f.eks. åbner Facebook og går ind på dine venner og tjekker listen over, hvem du syntes der kunne være potentiel til at uddanne sig som Trafik Official. Husk på kriterierne med kørekort i mindst 3 år og forstå og kunne forklare dig på dansk. Send dem en personlig besked og evt. opforde dem til at læse mere på TO Uddannelse. Du kan f.eks. bruge denne tekst:

    "Kære X,
    Jeg er selv uddannet Trafik Official og finder stor glæde i at kunne gøre en forskel ude på vejene når der afholdes et sports- eller kulturarrangement, hvor det er nødvendigt med Trafik Officials til at trafikregulere. Projektet TrafikOfficial.dk afholder lige nu en "anbefal-en-ven" kampagne, hvor de ønsker at uddanne nye Trafik Officials og hvis du kunne være interesseret i at blive Trafik Official så har du nu muligheden. Alt du skal gøre er at tilmelde dig et af de kurser du finder ved at klikke her, gennemføre uddannelsen, oprette dig i databasen (koster gratis) og så kan du begynde at tage opgaver fra kalenderen
    Venlig hilsen
    X X
    En stolt Trafik Official"

    Du er naturligvis velkommen til at rette ovenstående tekst til så den passer til dig personligt og du bestemmer selv om du ønsker at informere om at kampagnen udløser et gavekort til dig for at anbefale en ven (om ikke andet kan du få et gavekort til feks. en cafe hvor du kan invitere din nye Trafik Official ven og kollega på lidt drikke eller spise).

    Tilbage